Status på larm.fm

7. august 2015 | Posted by | Category: about-larm larm-news

DIGHUMLAB meddeler følgende:

Larm.fm er under rekonstruktion og en ny version vil være tilgængelig  tidligt på efteråret 2015 – sandsynligvis i løbet af september. I mellemtiden kan brugerne via WAYF tilgå den midlertidige html-udgave af larm.fm på www2.larm.fm. Dette gælder kun for brugere, der er tilknyttet en af konsortieparterne i LARM-projektet. Øvrige vil pga. copyright-bestemmelser ikke længere have adgang til larm.fm.

LARM projektet sluttede i 2014.  Projektet er dokumenteret i publikationen LARM Audio Research Archive. Bogen Radioverdener. Auditiv kultur, historie og arkiver (Aarhus Universitetsforlag) indeholder desuden bidrag fra en del af LARMs forskere.

Larm.fm blev ved projektafslutningen overdraget til det nationale konsortium DIGHUMLAB, hvor Per Jauert (frem til d. 1/7 2015) og siden Iben Have (begge Aarhus Universitet) varetager infrastrukturens daglige drift.

Denne webide vedligeholdes ikke længere, og der henvises til DIGHUMLABs side.

Bogen om LARM-projektet er nu online. I den kan du læse om de sidste 4 års forskningen og aktiviteterne i LARM, om teknologien bag LARM.fm og om hvilke arkiver, der nu er blevet tilgængelige online vha. LARM.

Bogen kan også ses i en fysisk mere skriggrøn farve på det Kongelige Bibliotek eller ved en LARM-forsker nær dig.

God læsning.

LARM publikation

LARM.fm-introduktionsvideo

18. december 2012 | Posted by | Category: about-larm larm-news

DR har lavet denne introduktionsvideo, som viser, hvad man kan bruge LARM.fm til.

Pressemeddelelse

15. december 2012 | Posted by | Category: about-larm larm-news news

Studerende og forskere får adgang til radiokulturarven

Fra 30. november får alle landets forskere og studerende adgang til foreløbig 775.897 digitaliserede radioudsendelser fra DR. Det giver nye muligheder i undervisningen og forskningen, hvor de digitale arkiver kan skabe ny viden om blandt andet dansk sprog, musik og historie. Lige nu er der fx en studerende, der researcher til et speciale om radioens fremstilling af den kolde krig.

– Vi har nu komplette digitaliserede arkiver af alle udsendelser fra 1984 og frem. Når vi går længere tilbage, er arkivet ikke komplet. Ambitionen er at få digitaliseret så mange af DR’s arkiverede radioudsendelser som overhovedet muligt, så forskere og studerende kan streame dem fra webplatformen LARM.fm, siger projektleder Bente Larsen fra Københavns Universitet, som sammen med en række forskere og studerende præsenterer LARM.fm-platformen den 30. november.

Det er det nationale forskningsinfrastrukturprojekt LARM Audio Research Archive, der holder til på humaniora på Københavns Universitet, som i samarbejde med blandt andet DR har gjort de mange udsendelser tilgængelige og søgbare via web-platformen LARM.fm. Alle forskere og studerende på landets videregående uddannelser kan få adgang til søgemaskinen, som foreløbig indeholder knap 800.000 radioudsendelser helt tilbage fra 1931 og frem til i dag.

Vigtige historiske kilder gjort tilgængelige

Continue reading »


Hvis du vil vide, hvad vi blandt arbejder på i LARM, kan du fx læse denne artikel, som DeIC, Danish e-Infrastructure Cooperation, der er en del af LARM-konsortiet har skrevet. Artiklen giver et godt overblik over især larm.fm, som er den online radioplatform, vi er ved at skabe.

Blandt temaerne i artiklen er:
– LARM-projektet og dets opgave med at tilgængeliggøre radioarkiverne.
– Den online platform, larm.fm, hvad man kan og kommer til at kunne.
– Fremtiden og videreudkling af larm.fm.

I LARM er vi ved at opbygge et stort arkiv af radiomateriale fra 1925 og frem til i dag. Inden sommeren 2013 har vi tilgængeliggjort 1 mio. timers radio fra den nationale kulturarv. Allerede nu er der flere hundrede tusind timers radio i arkivet. Det materiale vil vi gerne invitere forskere, undervisere og studerende til at bruge. Hvad enten du interesserer dig for hverdagskultur, litteraturformidling, musikhistorie, retorik, sproghistorie eller andet, vil du garanteret kunne finde egnet kildemateriale i LARMs arkiv. Send os en mail med et par linjer om din interesse, og vi vil gøre hvad vi kan for at oprette dig som bruger. Det koster ikke noget, vi vil bare gerne have flere engagerede brugere.

LARM er et nationalt konsortium, der arbejder med at udvikle en forskningsinfrastruktur for lydkilder. Projektet blev etableret i 2010 med støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, og munder i 2013 ud i en færdig platform, der gør det muligt at finde og lytte til danske radioudsendelser, samt at knytte og dele kommentarer.

Danmarks Radios lydarkiv er en af de mest omfattende kulturhistoriske kilder, vi kender. Her finder man lyd, der har været transmitteret direkte ind i danske hjem siden 1925, man finder nyheder, kulturudsendelser, reportager og nyhedstaler, koncerter og ungdomsprogrammer. Hør radioens første leder Kammersanger Emil Holm fortælle om programmernes tilblivelse i 1932, hør
over 300 udgaver af De Ringer Vi Spiller, hør Pressens Radioavis fra 1936, hør en mand fortælle om sine oplevelser i krigen i 1864, hør over 200 reportager og montager fra København, hør lyden af ungdommen i P4 i P1 og meget mere.

Arkivet er en fuldstændig uvurderlig ressource for humanistisk forskning, men præsenterer samtidig en unik udfordring. For hvordan søger og finder man det relevante materiale i så stort og sparsomt beskrevet et lydarkiv? I LARM er vi kun lige gået i gang med at håndtere de udfordringer denne auditive kulturarv byder på. Vi håber, du vil være med til at bruge og berige arkivet.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt:

Jacob Thøgersen, der har mest fokus på det sproghistoriske
jthoegersen@hum.ku.dk

Jacob Kreutzfeldt, der har mest fokus på det kultur- og mediehistoriske
jacobk@hum.ku.dk


Erik Svendsen er forsker på Roskilde Universitets Center. I LARM forsker han i DR’s rolle som kulturbærer. Det er et historisk anlagt studie, hvor han vil forsøge at beskrive og kortlægge, hvordan DR har formidlet kultur i perioden helt fra DR’s start i 1925 og frem til 1970. Dels undersøger det, hvordan DR har været formidler af den finkulturelle, kanoniserede kultur. Og dels hvordan hverdagskulturen og det ikke-kanoniserede har været repræsenteret.

Høj og lav
Erik Svendsen advarer mod den nemme og traditionelle opfattelse af, at DR historisk set næsten udelukkende har været videreformidler af, hvad man kunne kalde højkultur. Det er ikke kun tilfældet. DR har nemlig også været med til at formidle indtryk fra hverdagskulturen, og på den måde har public service-forpligtigelsen været med til at facettere billedet af, hvad Danmark er og var for en størrelse. DR har i det hele taget skabt og formidlet meget, og der er ikke noget entydigt billede af en prioriteringen mellem de to. DR har både kanoniseret finkulturen og bidraget til at formidle den folkelige kultur. Omend den første, den universalistiske kultur, har været eksplicit programsat, mens den relativistiske kultur har kunnet høres i reportager fra livet på gulvet, i baggården, i forsamlingshuset, på værtshuset, på gaden. Den anerkendte finkultur manifesterer sig for eksempel i kontinuerlig digtoplæsning og forfatterportrætter, og litteraturen har fx fyldt rigtig meget i radioen. Og der har været mange interviews med forfattere, som kun de færreste i dag kender eksistensen af. Men der har altså også været programmer som fx de populære Palmehave-udsendelser, hvor der blev sunget gamle evergreens.

Højre og venstre
Det er også en misforståelse, at DR altid har været de røde lejesvendes talerør. Det er oplagt, at public service- forpligtigelsen viser sig i balancegang mellem højre- og venstresynspunkter. Men det er værd at notere, at DR i 40’erne og 50’erne lagde stemme til nationalkonservative forestillinger, og i 30’erne var der foredrag om den dekadente kunst som trak på klart højreorienterede ideologier. DR har forsøgt at dele sol og vind lige, men forsigtighed og skepsis over for det moderne er rigeligt repræsenteret i programfladen i disse år. Først fra og med 60’erne tipper vægten sagte over til en mere optimistisk udlægning af den samfundsmæssige udvikling. DR bliver først farlig radio i 60’erne, samtidig med at velfærdssamfundet bliver en realitet.

Forslag til udsendelser om hverdagskultur søges
LARM-forskerne har adgang til hele DR’s arkiv, men det er svært at finde eksempler på udsendelser om hverdagslivet. Problemet er ikke, at de ikke findes, men snarere at man endnu ikke kan søge i lyd, men kun i programtitler. Forskerne har på nuværende tidspunkt adgang til de såkaldte ”hvide programmer”, listerne med udsendelsestitlerne på det der har været sendt. Udsendelser om hverdagslivet har dog sjældent titler, der er nemme at genkende. Der findes ikke en programrække, der hedder ”Reportage fra Danskernes Hverdag.”
Derfor er Erik Svendsen meget interesseret i at høre fra jer, hvis I har idéer til, hvilke programmer eller programrækker i perioden 1925-1970, der kunne rumme reportager fra hverdagslivet. Han leder efter udsendelser, der forholder sig til almindelige danskeres liv, det kunne være reportager fra dagliglivet, udsendelser med regional- eller lokalpolitik, Også udsendelser fra vest for Valby Bakke, eller hvor der ikke snakkes københavnerdansk har interesse.

Skriv til evs@ruc.dk

Undervejs i undersøgelsen af stemmebrug og stemmeidealer i Danmarks Radio (radio) er phd stipendiat Anna Lawaetz faldet over to interessante stemmearkiver, der fortæller hver sin historie om Danmarks Radio. Det er henholdsvis stemmelæreren Vagn Rehlings (1914-99) stemmearkiv af spolebånd med stemmeprøver fra en bred vifte af medarbejdere ved Danmarks Radio igennem tre årtier (60’erne-80’erne) og Teater- og litteraturafdelingens skriftlige kartotek over mikrofonprøver i perioden 1925 (24) – 1956.

I det første arkiv, der blev fundet og sporet ved et tilfælde, drejer det sig primært om allerede ansatte, der er henvist til decideret stemmetræning. Men præcis hvem der er blevet henvist for hvad kræver fortsat en udredning. Om det er interne idealer i Danmarks Radio eller lytternes klager, der har forårsaget en skoling i forhold til f.eks. dialekt vil være blandt de spørgsmål, som den videre forskning forhåbentlig vil afdække .


Continue reading »

af Jacob Thøgersen

Jeg arbejder med sproget i Danmarks Radio, mere specifikt med sprogforandring i Danmarks Radio, mere specifikt med sprogforandring i Radioavisen, og foreløbig med sprogforandring i radioavisen fra 1936-1986. Det betyder at jeg har hørt en stor del af de gamle radioaviser der er bevaret for. Og jeg har ikke bare hørt dem, jeg har nærlyttet dem og hørt på hver en lille frasering i oplæserens udtale, men det er ikke det jeg vil skrive om her. For når man lytter efter sproglige forandringer, finder man nogle gange også indikationer på langt større og mere omsiggribende forandringer. I dette tilfælde tror jeg at valget af kilder siger noget om dansk udenrigspolitik og om danskernes horisont. Min simple påstand er denne: Vi omtaler vores verden som globaliseret, og vi priser hvordan alle via internettet har adgang til al information i verden – men aldrig i radioavisens historie har udbuddet af kilder været snævrere og aldrig har det formidlede verdensbillede været mere ensrettet.


Continue reading »