Nyt speciale om Danmarks Radio under den kolde krig

10. december 2013 | Posted by | Category: research

LARM.fm som kildemateriale til historiske studier
Af Anna Manisha Storr-Hansen, cand. mag i historie

I mit speciale undersøgte jeg den journalistiske fremstilling af den kolde krigs hovedaktører i Danmarks Radio. Fokus var på Ungarnsopstanden og Suezkrisen i 1956 og på eskaleringen af Vietnamkrigen imellem 1964 og 1968. Radioudsendelser og senderplaner fra LARM.fm var blandt kildematerialet.

Meget kort opsummering af specialet: Specialet handler om de omstændigheder udlandsstoffet blev til under, debatterne om udlandsjournalistikken og om selve programmerne. Det er baseret på kilder fra DR’s arkiver ved Rigsarkivet, på Radioavisens manuskripter og på digitaliserede radioprogrammer fra LARM.fm.

Lidt længere: 1960’erne blev en brydningstid for udenrigsjournalistikken i Danmarks Radio. I kontekst af højkonjunkturen og den tiltagende stormagtsafspænding begyndte en yngre generation at indtage institutionen.

Danmarks Radios nyheds- og aktualitetsstof var i 1950’erne og 1960’erne præget af principperne om forsigtighed og objektivitet. Det var vigtigt at adskille nyheder og kommentarer, og der var udbredt bekymring for, at det der blev sagt i radioen kunne opfattes som officiel dansk udenrigspolitik.

Hvornår radioudsendelserne var forsigtige og objektive nok, var dog op til fortolkning og genstand for en kontinuerlig debat i DR’s ledelse særligt i løbet af 1960’erne, i takt med at udenrigsstoffet blev prioriteret højere og højere. En anledning var at medlemmer af Programudvalget i løbet af 1960’erne oftere kritiserede DR’s udenrigsstof for at være farvet og antiamerikansk.

Frem til 1964 var Radioavisens nyhedsproduktion styret af dagspressen. Pressen sikrede at Radioavisens udlandsdækning levede op til forsigtighedskravet gennem en afhængighed af Ritzaus Bureau, men også gennem udpegelsen af den konservative chefredaktør Niels Grunnet og en meget sparsom bemanding.
Radioavisen spillede ikke nogen selvstændig journalistisk rolle, men var derimod fuldstændig afhængig af Ritzaus Bureau – også hvad angik udlandsstoffet. Dette betød i praksis at man refererede telegrammer som man ikke havde mulighed for at tjekke efter.

Derudover analyseres Radioavisens manuskripter under Ungarnsopstanden og Suezkrisen (der faldt sammen i tid) og Vietnamkrigen. Her er hovedkonklusionen, at dækningen i store træk opfyldte kravene om en nøgtern udenrigsdækning, i kraft af et fravær af analyser og kommentarer og baseret på officielle kilder. Alligevel kom Radioavisen somme tider til at deltage i framingen af konflikternes parter i antagonistiske koldkrigs-fjendebilleder. Dette skete hovedsageligt gennem et ordvalg som generelt var defineret af de tilgængelige udlandstelegrammer. Her havde de kommentar- og reportagebaserede programmer, der var i vækst i 1960’erne større muligheder for at udfordre de gængse koldkrigs-narrativer.

Kontakt Anna Manisha Storr-Hansen, annamanisha@gmail.com, hvis du vil læse specialet i sin helhed.

Comments for this post are closed