Stemmeidealer og stemmebrug belyses gennem tre oplæg der tager afsæt i forskellige fagtraditioner.

Program:

13.00-13.20: Introduktion v. phd stip. Anna Lawaetz, LARM
13.20-14.00: Oplæg v. Anne Rosing-Schow, fagleder ved musikvidenskab, IKK
14.00-14.30: Oplæg v. audiologopæd og adj. ved INSS Jenny Iwarsson
14.30-14.45 Pause
14.45-15.30: Oplæg v. lektor v. Retorik Jette Barnholdt Hansen, MEF
15.30-16.00: Diskussion

Tidspunkt: 8. november kl. 13.00
Sted: Dramasalen, lokale 21.5.56, Københavns Universitet Amager, Karen Blixens Vej 1, 2300 Kbh S

Der er tre calls fra tidsskriftet MedieKultur:

– Call for book review submissions
– MedieKultur: Open call for papers
– MedieKultur: 2nd call for papers: Media at work – new practices


Continue reading »

Forelæsning med diskussion ved George Brock-Nannestad, Historic Audio Consultant
.
Ved en udtalelse direkte fra en talers mund kan en erfaren person hurtigt analysere både det sagte som meddelelse og talerens sprogbrug, prosodi, dialektale tilhørsforhold mm. Lignende gælder, når man er til stede ved en koncert med klassisk musik, blot ud fra de regler, der gælder for klassisk musikudøvelse. Men, hvis man vil analysere i dybden, eller hvis man slet ikke var til stede, når det foregik, så er man afhængig af en indspilning med efterfølgende afspilning. Man har direkte indflydelse på afspilningen, men for det meste ikke på indspilningen. For at kunne bruge en indspilning som kilde, trods at man ikke selv har været ansvarlig for den, er man nødt til at underkaste den kildekritik. Det vil sige at identificere den indflydelse, som hvert led i kæden har haft på den lyd, som man vil arbejde med. Og hvis man ikke kender den præcist, så i det mindste de principielle forhold, som kan så tvivl om præcisionen.

Foredraget vil bringe en realistisk model for lydoptagelsen betragtet som en forsinkelse af en udtalelse eller anden lyd, som har været igennem en mikrofon og vil påvise, hvor de enkelte påvirkninger kan komme, som influerer på det lydindtryk og det signal, som man ønsker at analysere. På grund af besvær med adgang til de originale kommercielle indspilninger på forældede formater foregår megen fonetisk og musikvidenskabelig analyse ved hjælp af kommercielle CD-udgivelser, og her er særlig opmærksomhed nødvendig.

Tidspunkt: Den 25. oktober kl.13.00
Sted: Lokale 24.1.15, Københavns Universitet, Karen Blixens Vej 1, København S

A year ago as part of the European project EUWORA five radios in Austria, Spain and Germany worked on the history of women in community radio. Through participatory research a team of women from Radio Orange (Vienna), Radio Vallekas, Radio Enlace and Desencadena Usera (Madrid) and Radio Dreyeckland (Freiburg) worked together and designed an exhibition held at the headquarters of Radio Orange the 21st of October 2010, with an art installation and performances in an interactive tour and a marathon 24-hour radio in English, Spanish and German. That day we all agreed that this date could be our date of visibilizing feminist contents in radio.

A year later, in Madrid we want to continue in this spirit organizing a Radio Festival from Radio Vallekas where a gender and communication project has been working for 11 years “Nosotras en el Mundo”, and now with the direct management of our own women association.

So, to celebrate it we will:


Continue reading »


Erik Svendsen er forsker på Roskilde Universitets Center. I LARM forsker han i DR’s rolle som kulturbærer. Det er et historisk anlagt studie, hvor han vil forsøge at beskrive og kortlægge, hvordan DR har formidlet kultur i perioden helt fra DR’s start i 1925 og frem til 1970. Dels undersøger det, hvordan DR har været formidler af den finkulturelle, kanoniserede kultur. Og dels hvordan hverdagskulturen og det ikke-kanoniserede har været repræsenteret.

Høj og lav
Erik Svendsen advarer mod den nemme og traditionelle opfattelse af, at DR historisk set næsten udelukkende har været videreformidler af, hvad man kunne kalde højkultur. Det er ikke kun tilfældet. DR har nemlig også været med til at formidle indtryk fra hverdagskulturen, og på den måde har public service-forpligtigelsen været med til at facettere billedet af, hvad Danmark er og var for en størrelse. DR har i det hele taget skabt og formidlet meget, og der er ikke noget entydigt billede af en prioriteringen mellem de to. DR har både kanoniseret finkulturen og bidraget til at formidle den folkelige kultur. Omend den første, den universalistiske kultur, har været eksplicit programsat, mens den relativistiske kultur har kunnet høres i reportager fra livet på gulvet, i baggården, i forsamlingshuset, på værtshuset, på gaden. Den anerkendte finkultur manifesterer sig for eksempel i kontinuerlig digtoplæsning og forfatterportrætter, og litteraturen har fx fyldt rigtig meget i radioen. Og der har været mange interviews med forfattere, som kun de færreste i dag kender eksistensen af. Men der har altså også været programmer som fx de populære Palmehave-udsendelser, hvor der blev sunget gamle evergreens.

Højre og venstre
Det er også en misforståelse, at DR altid har været de røde lejesvendes talerør. Det er oplagt, at public service- forpligtigelsen viser sig i balancegang mellem højre- og venstresynspunkter. Men det er værd at notere, at DR i 40’erne og 50’erne lagde stemme til nationalkonservative forestillinger, og i 30’erne var der foredrag om den dekadente kunst som trak på klart højreorienterede ideologier. DR har forsøgt at dele sol og vind lige, men forsigtighed og skepsis over for det moderne er rigeligt repræsenteret i programfladen i disse år. Først fra og med 60’erne tipper vægten sagte over til en mere optimistisk udlægning af den samfundsmæssige udvikling. DR bliver først farlig radio i 60’erne, samtidig med at velfærdssamfundet bliver en realitet.

Forslag til udsendelser om hverdagskultur søges
LARM-forskerne har adgang til hele DR’s arkiv, men det er svært at finde eksempler på udsendelser om hverdagslivet. Problemet er ikke, at de ikke findes, men snarere at man endnu ikke kan søge i lyd, men kun i programtitler. Forskerne har på nuværende tidspunkt adgang til de såkaldte ”hvide programmer”, listerne med udsendelsestitlerne på det der har været sendt. Udsendelser om hverdagslivet har dog sjældent titler, der er nemme at genkende. Der findes ikke en programrække, der hedder ”Reportage fra Danskernes Hverdag.”
Derfor er Erik Svendsen meget interesseret i at høre fra jer, hvis I har idéer til, hvilke programmer eller programrækker i perioden 1925-1970, der kunne rumme reportager fra hverdagslivet. Han leder efter udsendelser, der forholder sig til almindelige danskeres liv, det kunne være reportager fra dagliglivet, udsendelser med regional- eller lokalpolitik, Også udsendelser fra vest for Valby Bakke, eller hvor der ikke snakkes københavnerdansk har interesse.

Skriv til evs@ruc.dk

Radio24syv starter med at sende fra 1. november. De skriver selv:

Radio24syv er 100% public service, og har et eneste mål i de otte år kanalen eksisterer; at frembringe eksperimenterende, fornyende og progressiv taleradio. Vi jagter ikke lyttertal, vi jagter de sjældne øjeblikke hvor man bliver siddende i bilen, fordi man er nødt til at høre programmet færdig. Disse øjeblikke skal du være med til at skabe.

Radio24syv ønsker dine optagelser til deres nye programkoncept “Råbånd og 24syv Dokumentaren”, som bliver en blanding af traditionel og klassisk radiofortælling og eksperimenter i form og indhold.

Du skal levere 7 x 55 minutters råbånd til Kim G. Hansen, som er tovholder, omdrejningspunkt og rorgænger på kanalens dokumentarprogrammer. Disse er optagelserne, der skal ligge til grund for en 55 minutters monteret udsendelse på Radio24syv. De 7 x 55 minutter skal være klar til at blive sendt. De skal ikke være klippede, medmindre noget er nødt til at fjernes af programetiske og/eller juridiske grunde.
.
Begge dele vil blive sendt. De 7 x 55 minutter råbånd vil blive sendt om natten og ligge som podcast, mens den monterede udsendelse vil blive sendt i primetime.
.

Løn: Dit honorar for den fulde pakke er 11.000 kr.

Du kan læse nærmere her:
Råbånd og 24syvDokumentar

DR sendte forleden denne udsendelse om dyrenes fire måder at udsende lyde på:

http://www.dr.dk/P1/Natursyn/Udsendelser/2011/09/30131301.htm


Det Kongelige Bibliotek og Institut for Kunst- og Kulturvidenskab indbyder til en seminarrække om digitaliseringen, biblioteket, museet, historien og forskningen.  Formålet er at give universitetsforskere og biblioteks- og museumsfolk lejlighed til at udveksle viden og diskutere digitaliseringens indflydelse på vores arbejde, på karakteren af kildematerialers tilstedeværelse og på formningen af historisk bevidsthed nu og i fremtiden. Der er planlagt tre seminarer: Et om biblioteket og digitaliseringen, et om museet og digitaliseringen og et, hvor digitaliseringsprocesserne diskuteres i medieteoretisk perspektiv. Seminarerne finder sted i efteråret 2011 og foråret 2012.

Første seminar: Forskningsbiblioteket og digitaliseringen.

Et seminar om digitaliseringens betydning for samlingsopbygning, bevaring, formidling og forskning ved Det kongelige Bibliotek.

Tirsdag d. 29. november kl. 13.00-17.00.

Københavns Universitet Amager


Continue reading »



As seen with the growing vocabularies of dissonance, the retro-commodification of glitch aesthetics, and the many rich-media anthologies now exclusively devoted to the characterisation of noise, the act of qualification frequently absorbs difference. In distributing this call for papers, therefore, it is not an ontology we seek, but a necessary reflection on the politics of noise as these relate in turn to new media ecologies, cultural practices and fluctuating modes of governance. Here an array of definitions – from unwanted sound, chaotic frequency distribution to deconstructive remainder, systemic glitch or excess, blend, and gesture at once to cultural practices of dissent and their broader socio-political resonances.

På onsdag kl.17.00 i Roland Bar, bygning 21, stueetagen (21.0.15), Karen Blixens Vej 1, 2300 KBH S.

LARM afviklede i uge 27 et kursus på Vallekilde Højskole, hvor deltagerne arbejde flittigt med radiomediet under temaer som Eksplorativ Radio og Billedskabende Radio. Der blev derudover produceret og sendt ca. 2 timers liveradio hver dag, så i alt er der blevet produceret en stor mængde radiomateriale og Vallekilde Højskole og omegn er blevet lydligt dokumenteret fra ende til anden. Denne aften spiller vi klip og udpluk fra opholdet, så kom og lyt med på, hvad der foregik i denne spændende og hektiske uge. Har du lyd liggende fra dit ophold på Vallekilde, så tag det med! Nogle af produktionerne kan også høres på LARM Radio (http://larm-radio.hum.ku.dk). Alle er velkomne, også selvom man ikke har deltaget i opholdet på Vallekilde