Her er mine kilder – hertil min verden går

5. september 2011 | Posted by | Category: about-larm uncategorized

af Jacob Thøgersen

Jeg arbejder med sproget i Danmarks Radio, mere specifikt med sprogforandring i Danmarks Radio, mere specifikt med sprogforandring i Radioavisen, og foreløbig med sprogforandring i radioavisen fra 1936-1986. Det betyder at jeg har hørt en stor del af de gamle radioaviser der er bevaret for. Og jeg har ikke bare hørt dem, jeg har nærlyttet dem og hørt på hver en lille frasering i oplæserens udtale, men det er ikke det jeg vil skrive om her. For når man lytter efter sproglige forandringer, finder man nogle gange også indikationer på langt større og mere omsiggribende forandringer. I dette tilfælde tror jeg at valget af kilder siger noget om dansk udenrigspolitik og om danskernes horisont. Min simple påstand er denne: Vi omtaler vores verden som globaliseret, og vi priser hvordan alle via internettet har adgang til al information i verden – men aldrig i radioavisens historie har udbuddet af kilder været snævrere og aldrig har det formidlede verdensbillede været mere ensrettet.

I 1936, den ældste bevarede radioavis, rapporteres der fra borgerkrigen i Spanien og kilderne er Reuters og en spansk avis.

I 1946 prøvesprængtes der atombomber over Bikini, og kilden til historien var San Francisco radio.

I 1956 var der storpolitiske kriser i Mellemøsten og i Ungarn. Krisen i Mellemøsten førte til debatter i FN at Frankrig og England indledte et angreb mod Egypten. I radioavisen citeres både engelsk-franske kilder, amerikanske kilder som er overvejende forstående men kritiske, og russiske kilder som er kritiske over for angrebet. Opstanden i Ungarn rapporteres bl.a. af ”det franske telegrambureau”, Budapest Radio, Moskva Radio og ”kilder i Wien”.

I 1968 døde Jurij Gagarin ved et flystyrt i Sovjetunionen, og kilden var naturligvis russisk, Pravda. Samme år blev Martin Luther King skudt i USA, og amerikanske kilder bliver naturligvis citeret, men pga. Kings stillingtagen til Vietnamkrigen blev russiske kilder også citeret om Sovjets syn på krigen og Nordvietnams politik.

I 1977 blev et tysk passagerfly kapret og fløjet til Mogadishu hvor tyske specialstyrker stormede flyet. Tyske kilder bliver naturligvis citeret, men også den somaliske indenrigsminister. Indien fik en ny minister for kasteløse. Kilden til denne nyhed er det franske nyhedsbureau. Samme år besøgte USA’s udenrigsminister Sovjetunionen for at indlede nedrustningsforhandlinger. Han benyttede besøget til at kritisere Sovjets behandling af systemkritikere. Det fører til kritik fra sovjetiske kilder som synes han ødelægger mulighederne for samarbejde. Både Pravda og Isvestija citeres.

Når jeg hører disse eksempler kommer jeg uvægerligt til at tænke på hvornår jeg sidst hørte en ikke-vestlig kilde neutralt citeret i radioavisen. Det synes for mig som om citaterne i dag kommer fra en håndfuld britiske og amerikanske kilder, evt. med et par franske og en israelsk avis i mere marginale positioner. Når en ikke-vestlig kilde citeres, er det mere reglen end undtagelsen at der er lægges afstand til deres vidnesbyrd med beskrivelser som ”den regeringstro avis…”. Citerer man en sjælden gang en ikke-vestlig avis som sandhedsvidne, opbygges deres troværdighed med ”den uafhængige avis…”.

Kan det passe at Skandinavien og Danmark før og under den kolde krig så sig selv som et tredje sted mellem vestblokken og østblokken? Ja, vi var i forbund med USA, men vi skulle også forstå østblokkens synspunkter og anerkende deres ret til at have egne meninger? Er det omvendt sådan at dansk udenrigspolitik og danskernes udsyn i dag er som en art amerikansk provins? Vi gengiver ukritisk hvad britiske og amerikanske kilder siger, og ser som udgangspunkt med skepsis på evt. modstridende synspunkter og som noget der helst skal forties?

Den verserende opstand i Libyen er et godt eksempel. Jeg har naturligvis ikke hørt alle indslag om opstanden, men i de indslag jeg har hørt, har jeg hørt mange vestlige kilder, men ingen fx russiske. Parallellen til Englands og Frankrigs indtog i Egypten og radioavisens dækning af USA’s og Sovjets kritik ligger ellers ligefor. Var der ikke også en FN-debat omkring Libyen og kritik af FN-resolutionen? Og ser russerne ikke stadig kritisk på de vestlige styrkers iværksættelse af resolutionen? Og skal denne kritik ikke også høres som et værdigt synspunkt? Min fornemmelse er at kritikken ville have været refereret i en mindre globaliseret, monopoliseret radioavis anno 1956.

Og hvis jeg har ret? Hvorfor er kilderne så mindre mangfoldige i dag hvor vi opfatter os som globaliserede og verden som én stor landsby? Er det fordi radioavisen går ud fra, at den kun er ét blandt mange medier som den danske nyhedsforbruger benytter sig af? Går de ud fra at lytteren selv finder de modsatrettede stemmer som giver historien nuancer? Det vil jeg hellere tro, end at det er fordi de opfatter den moderne, globaliserede, højere uddannede dansker som dummere og dermed ude af stand til selv at tage stilling til forskellige synspunkter…

Comments

Hobbes 8. september 2011

så du apropos ghadaffis tale til fn i new york? … da ikke underligt de vælger at afsætte ham, sådan som en svada han fik fyret af, da en ikke vestlig provokatør endelig fik ordet 🙂