Referat af EB-møde d. 13. december 2010

6. januar 2011 | Posted by | Category: eb-referater intern

Til stede:

Bente Larsen
Ivan Dehn
Erik Svendsen
Per Holst
Birger Larsen
Morten Michelsen
Jacob Kreutzfeldt
Harald von Hielmcrone
Per Jauert
Morten Søndergaard
Tonny Skovgård Jensen
Afbud fra:
Marianne Huang
Erik Granly
Jacob Thøgersen
Barnabas Wetton
Dagens referent:
Torsten Andreasen
1. Godkendelse af referat
Tonny Skovgård ser gerne, at referatet blev udsendt tidligere
Referatet er godkendt
2. Godkendelse af dagsorden
Bente Larsen vil under evt. sige noget om kommende EB-møder.
Dagsorden er godkendt
3. Nyt fra WPs
Fremover satses der på en mere problemfokuseret WP-gennemgang med den
forventning, at beskrivelser af fremdrift leveres som del af månedsrapporterne
til hjemmesiden.
Jacob Kreutzfeldt vil i forlængelse af forskning i eget felt etablere en wiki med
relevante begreber for metadatering. Det kræver klarlæggelse af grundbegreber
med efterfølgende uddybning og forgrening. Ønske om lydeksempler i
forbindelse hermed. Han spørger til muligheder og udfordringer (juridisk og
teknisk).
Harald von Hielmcrone påpeger i første omgang skellet mellem åbent
og lukket, offentlig eller privilegeret adgang, frivillig adgang eller adgang som
kræver invitation. Et lukket forum kan være ganske stort. Et eksempel er musik
på arbejdspladsen, hvor der med under 800 medarbejdere tales om lukket kreds
og derfor ingen afgifter og der er desuden mulighed for at fravige citatretlige
krav. I åbne fora kan der citeret for så vidt, at det tjener et anerkendelsesværdigt
og ikke-kommercielt formål. Citatet skal indgå i en legitimerende sammenhæng,
citaterne må ikke bare stå alene. Der skal ydes en faglig indsats udover det
citerede værk. Citatlængder afgøres ud fra sammenhængen.
Per Holst: En sådan citatbrug kræver konsultation af DR’s jurister.
Harald mener, at det er tilstrækkeligt, at citerer i henhold til ophavsretsloven,
og så må de nysgerrige jo læse den. Det er svært at opstille præcise grænser. Lad
hæderligheden herske.
Birger Larsen spørger om der i wikien vil kunne dybdelinkes til CHAOS.
Ivan bekræfter, at det er muligt. Birger Larsen og Erik Svendsen vil derudover
gerne arbejde med på wikien. Der arrangeres et indledende møde mellem Jacob
Kreutzfeldt, Birger Larsen, Erik Svendsen og Torben Sangild.
Hverken Barnabas Wetton eller Jacob Thøgersen er til stede, hvorfor uddybende
belysning til de fremlagte projektbeskrivelser udgår.
Per Holst har sendt en oversigt over adgangstider til arkivet over det næste år.
Adgangen er spredt over hele året, se nærmere Per Holsts skema. Per opfordrer
til hurtigst mulig tilmelding af hensyn til ressourceadministration, dvs.
Inden jul. Digitalisering er ikke begrænset til de i skemaet optrædende datoer.
Per Holst meddeler desuden, at besparelser i arkivet vil gøre det
vanskeligere at sikre hjælp fra de arkivarer, LARM trækker på nu. Bente Larsen
spørger, hvor i LARM-forløbet de respektive arkivbehov ligger og beder alle
ovevejer, også på stipendiaternes vegne, hvor meget arkivtid der er brug for i den
sidste del af projektperioden. Vigtigt for disponering af timer at få dette behov
dokumenteret allerede nu og udmeldt til DR. Meld venligst tilbage på dette til
Bente.
Morten Michelsen ønsker en regning med oversigt, hvor mange midler
han har brugt. Den viden findes og sendes videre. En sådan udmelding til alle
WPs vil blive automatiseret.
Per Jauert regner med at have brug for arkivadgang hen mod slutningen af
sit projekt i efteråret 2012.
Bente Larsen: Samarbejdsaftalen er stadig under udarbejdning hos Ane
Sandager.
Morten Søndergaard: Hvad gøres ved materiale, der ikke stammer fra DR?
Morten ønsker nedskrevne retningslinjer. Morten Søndergaard, Birger Larsen
som repræsentant for metadateringsudvalget og en endnu ikke udpeget
repræsentant fra SB udarbejder en tekst.
Harald von Hielmcrone: Private bånd må som udgangspunkt kun
bruges til private formål. Dog er alle optagelser, LARM måtte få fat i, dækket af
aftalen med Copydan, hvis det hentes ind via Statsbiblioteket. Proveniens skal
inkluderes i metadata. Det bedste ville dog være særaftaler med de pågældende
producenter. Harald foreslår, at der oprettes et særskilt ”rum” i CHAOS til den
slags optagelser, f.eks. privatoptagelser.
Dette scenarie dækker ikke råbånd.
Bente Larsen påpeger muligheden af et forskningsprojekt i håndteringen
af private samlinger. Eks. Peter Kristiansen og Paul Borums private samlinger.
Hvordan kan disse indarbejdes i et arkiv som CHAOS?
Jacob Kreutzfeldt nævner muligheden for at arkivere via LARM Radio.
Dette kræver definitionen af adgangsniveauer på Radioplatformen.
Bente Larsen: LARM Radio skal i fald tænkes ind i den langsigtede drift,
dvs. tænkes ind i CHAOS af hensyn til langtidsbevaring. Endvidere skal vi sikre
den rigtige lydkvalitet og metadatering overensstemmelse med anbefalingerne
for metadatering i CHAOS.
Per holst påpeger, at Morten Søndergaard sagtens kan komme forbi med
sine fundne bånd og få dem digitaliseret på DR.
Ivan Dehn: Der åbnes i dag op for adgang til CHAOS. Det bliver i første omgang
uden om WAYF. Når man nu klikker på Chaos Login på hjemmesiden, får man
adgang til en beskrivelse af CHAOS samt et login. Den nuværende adgang åbner
op for søgning og streaming. Flere funktioner, tagging og annotering, kommer på
fra januar. Der anmodes om feedback.
Man skal på nuværende tidspunkt sige nej til at logge ind via WAYF.
Deltagerne skulle gerne have modtaget en midlertidigt login.
4. Supplerende funding
Hvor skal vi søge uden at søge det samme som alle andre? Der tænkes her i et
forskningsnetværk i arkiver/infrastrukturer. Denne kunne være nationalt, men
også sagtens være nordisk. Der findes allerede initiativer i Sverige og Norge, vi
kunne kobles på. Der findes endvidere kontakter indenfor museumsverdenen og
informationsvidenskaben. Alle opfordres til at tænke videre i disse baner. Det vil
også være muligt at byde ind som WP.
Der er tilslutning til at søge nordiske netværksmidler til netværk om arkiver.
Der er på humanistisk forskningsside og også på arkivsiden gode nordiske
forbindelser indenfor dette felt.
Marianne og Bente indkalder til ekstraordinært møde om netværksansøgning
primo januar og leverer et oplæg her.
Herudover foreslås det, at der søges funding i mindre portioner evt. i relation til
den enkelte WP. Tværgående projekter, som fx et projekt om små lydsamlinger
(privatsamlinger og kunstnerarkiver), som det ovenfor omtalte.
5. Open access
Der er blevet udsendt et dokument via mail. Denne tekst skal
gerne afstedkomme en erklæring, der kan ligge på den åbne del af
projekthjemmesiden og gerne også en vejledning, som vil være tilgængelig i
stumt rum.
Harald von Hielmcrone uddeler en vejledning i De vigtigste ophavsretslige
bestemmelser. Han henviser endvidere til UBVAs hjemmeside, der beskæftiger
sig med ophavsret i forhold til forskning.
Der bør skelnes mellem offentliggjorte og ikke-offentliggjorte produkter eller
værker.
Ikke-offentliggjorte værker
I og med at man har skabt et værk, har man ophavsret til værket. Dette gælder
uanset om det er offentliggjort eller ej. Som ophavsmand har man en eksklusiv
ret til at bestemme om det værk, man har skabt, skal udgives. ”Et værk anses
for udgivet, når eksemplarer af værket med ophavsmandens samtykke er bragt i
handelen eller på anden måde spredt blandt almenheden. ” ( OHL § 8)
Retten til offentliggørelse er ikke lige så eksklusiv. ”Et værk anses for
offentliggjort, når det lovligt er gjort tilgængeligt for almenheden.” ( OHL § 8)
Bemærk at ophavsmandens samtykke ikke nødvendigvis må foreligge.
F.eks. hvis en maler sælger et maleri direkte til en kunde uden at det har været
vist i et galleri, er det ikke offentliggjort. Men ejeren kan beslutte at udstille det,
og det kan ophavsmanden ikke forhindre. Men dette er for så vidt en udtagelse
fra den generelle regel om, at det er ophavsmanden, som bestemmer om værket
skal offentliggøres eller udgives.
Såfremt LARM deltagere lægger værker (f.eks artikler o.l.) i hjemmesidens
lukkede rum, er værket stadig at betragte som ikke-offentliggjorte.
Offentliggjorte værker
Ophavsretslovens undtagelsesbestemmelser træder i funktion når værket
offentliggøres. Dvs. at ophavsmandens eksklusive ret til at råde over værket
indskrænkes på en række områder:
De vigtigste indskrænkninger er
Reproduktionsretten og
citatretten
Offentliggjorte værker må kopieres til personlig (incl. forskningsmæssig) brug (jf
OHL § 12) , mens ikke ikke-offentliggjorte værker ikke må kopieres. Kopiering til
brug i undervisning kan ske med hjemmel i OHL § 13.
Der må citeres med hjemmel i OHL § 22.
”Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik
og i det omfang, som betinges af formålet. ”
Hvad der er i overensstemmelse med god skik beror i nogen grad på et skøn. Til
vejledning kan eksempelvis nævnes:
o Det er tilladt at citere, hvis citatet belyser noget, som i øvrigt behandles
selvstændigt i den sammenhæng, hvori citatet benyttes. Behovet for
citatet skal altså fremgå af den kontekst, det optræder i. Dette svarer til
anvendelsen af citater i akademiske tekster.
o Citatet skal bruges loyalt, dvs. dets indhold må ikke forvrænges,
bearbejdes, ændres eller gøres tilgængelig for almenheden på en
måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens
kunstneriske anseelse eller egenart.
o Et citat skal (normalt) indgå i et andet værk, som frembrignes af den
citerende. Det vil sige, at citater normalt ikke må stå alene og må heller
ikke indgå i en sampling af fritstående citater. Citatretten er mere
begrænset for musik end for tekst. F.eks. er det tilladt at udgive ”Bevinged
ord” men ikke musikalske potpourrier.
o Citatet må ikke anvendes i kommercielt øjemed, fx i reklamer.
o Ophavsmanden til citatet skal navngives.
Creative Commons
Harald understregede forskernes interesse i at bevare kontrollen over deres
produkter. Forskere lever af deres intellektuelle produktion, og de bliver
bedømt på den. Det kan derfor være afgørende for den enkeltes forskerkarriere,
at have kontrol over, hvad vedkommende har publiceret.
Der findes forskellige Creative Commons licenser, og nogle giver ikke mulighed
for at bevare kontrollen med andres brug af og bearbejdning af det værk (f.eks.
den artikel) man har offentliggjort. Vælger men den forkerte CC licens, kan man
ikke forhindre en uønsket bearbejdning og man kan risikere at blive forbundet
med et værk, man faktisk tager afstand fra. Det er derfor ønskeligt at forskere
bevarer kontrollen med deres produkter.
Creative commons kan være relevant i den angelsaksiske verden, hvor
ophavsretten ofte tilfalder arbejdsgiveren. I den angelsaksiske ophavsret
beskyttes investeringen, mens den kontinentale ophavsret beskytter den
skabende person. Her tilfalder ophavsretten ophavsmanden (skaberen) indtil
vedkommende evt. afgiver den.
Lov om ophavsrettens overgang i arbejdsforhold har i Danmark altid undtaget
forskning ved offentlige institutioner. Dvs. at forskningsresultater som
hovedregel ikke overgår til arbejdsgiveren. (Undtaget fra denne regel er edb-
programmer og patenterbare opfindelser)
Creative Commons var bl.a. et forsøg på at håndtere problemer i forbindelse med
den angelsaksiske arbejdsgiverregel om ophavsret, og er derfor, ifølge Harald,
overflødig i Danmark.
Ophavsretsloven er deklaratorisk og ikke foreskrivende, dvs. at lovens
beskyttelse af ophavsmanden viger for aftaler. Hvis man laver en aftale, som
f.eks. en Creative Commons licens, fraskriver man sig derved ophavsretslovens
beskyttelse. Det er derfor dybt problematisk at benytte CC licenser, uden at
have et fuldstændigt overblik over, hvad man som ophavsmand fraskriver sig af
rettigheder. Få forskere har et sådant overblik, hvorfor Harald advarer mod brug
af CC licenser.
Creative Commons og offentliggørelse på hjemmesider
Hvis et værk lægges ud på en hjemmeside, der er tilgængelig for almenheden
(eller en større ubestemt kreds) er det offentliggjort (men ikke udgivet).
Ophavsretsligt set er der tale om en serviceydelse, der altid kan trækkes tilbage,
f.eks. ved at værket fjernes fra hjemmesiden. Offentliggjorte værker må kun
kopieres til personlig brug og kopierne må ikke spredes videre.
Har man som ophavsmand f.eks. offentliggjort et pre-print af en artikel på en
hjemmeside, kan man altså trække den tilbage. Hjemmesidens indhold må af
brugeren downloades til personligt brug, men ikke distribueres via f.eks. email.
Der vil derfor evt. kunne findes kopier af artiklen hos enkelte brugere, men den
bør ikke kunne findes på andre offentlige hjemmesider, og i givet fald vil man
kunne kræve den fjernet og om nødvendigt også kunne bakke et sådant krav op
med retlige skridt
Denne mulighed for at trække en artikel tilbage giver man afkald på, hvis man
har offentliggjort den med en Creative Commons licens. Hvis det drejer sig om
ufærdige arbejder, er det ikke i den enkelte forskers interesse at raskrive sig
denne mulighed.
(Til forskel herfra er den fysiske udgivelse dog permanent. Den kan ikke gøres
om. Ophavsmanden har ”udtømt” sin ret til at bestemme over værket videre
spredning. Dette skyldes at den, der lovligt har erhvervet et eksemplar af
værket, ejer det. )
Grænseoverskridende samarbejde
Morten Søndergaard: Hvad sker, hvis vi indgår i et samarbejde med en tysk
institution?
Harald pointerer, at de to landes ophavsret ikke adskiller sig væsentligt fra
hinanden. Men ophavsretten er territorialt afgrænset. Således gælder aftalen
med Copydan kun i Danmark. Harald havde rejst spørgsmålet overfor Copydan.
Det er næppe muligt at finde en formel løsning her og nu, men Copydan havde
lovet at se på, om man kunne finde en praktisk løsning. (WAYF virker også i
udlandet, men en udlænding vil ikke uden videre kunne opnå et WAYF-login.)
Det normale i den slags situationer er at lave en gensidighedsaftale med den
tilsvarende organisation i Tyskland. Men det er et meget stort apparat for at
dække et forholdsvis lille behov. Der må arbejdes på det i god tid på at finde en
praktisk løsning.
Hvad stiller vi op med metadatering?
Visse vil have brug for at beskytte deres egne metadatasæt. Harald pointerer, at
det nærmere er et spørgsmål om forskningsetik end om ophavsret. Der kan evt.
indhentes erfaring fra naturvidenskaberne. Morten S har fra Aalborg modtaget
en serie slides om forskningsetik. Disse vil blive distribueret til oplysning.
Marianne arbejder på at arrangere et seminar om ophavsret i det tidlige forår.
Konklusion
Harald von Hielmcrone anbefaler, at en hensigtserklæring på hjemmesiden bør
påpege idealet om åbenhed såvel som behovet for beskyttelse. Dette er, hvad
der udtrykkes i diskussionsoplæggets 3 første afsnit. Bente Larsen henstiller
til, at den oprindelige fælles vision om åbenhed prioriteres, og at der i første
omgang arbejdes med så åben en formulering som muligt, evt. at erklæringen
indholdsmæssigt svarer til det første afsnit i diskussionsoplægget. På sigt kan
der specificeres yderligere . Dette skal ses i lyset af de aktuelle forandringer
i opfattelsen af ophavsretten, som bør tages i betragtning også i LARM. Hun
anbefaler yderligere, at der med mellemrum vendes tilbage til open access-
spørgsmålet. Birger Larsen foreslår som en løsning, at åbenhed vægtes ved
at open access-elementet på CHAOS-platformen fremhæves. Det vil sige en
erklæring, der tager afsæt i diskussionsoplæggets første og sidste del. Han
påpeger behovet for på hjemmesiden at meddele, hvem der har adgang til LARM,
og hvordan man evt. får adgang. Bente Larsen leverer et udkast til erklæring på
baggrund af denne diskussion og sender desuden et link til DEFFs open access-
rapport ”Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark”
6. Fortsat drift
Blev reduceret til kort orienteringspunkt: Eva Fønss-Jørgensen vil levere et
oplæg om Statsbibliotekets syn på fortsat drift.
7. Evt.
Der arbejdes med tematiske EB-møder.
Det kunne i den forbindelse overvejes om også overvejes at visse møder kan
afholdes som delvist åbne møder.
Der arbejdes også fremover med at de enkelte WP’er på skift præsenterer deres
forskning i et halvtimesformat. Her er det oplagt, at alle medlemmer af den
fremlæggende WP er tilstede. Der udarbejdes en turnusplan her.
Temaer for kommende EB-møder bliver i
Januar, hvor mødet i princippet er et åbent heldagsmøde med præsentation af
WP 5.10 med en kort lukket session, som vil handle om metadatering.
Februar: LARM radio, som for alvor starter op nu Onsdag d. 15. december
afholdes et møde med vækstlaget, dvs. potentielle frivillige radioproducenter.
Marts: Infrastruktuerer
Alle er velkomne til at byde ind med temaer fremadrettet.

Comments for this post are closed